Hvad er det egentlig der får én til at gemme alverdens ting på sine alt for få kvadratmeter? Hvad er det liiiige der gør at man tror man helt sikkert vil få brug for den der artikel om digital borgerbetjening i Fredericia, eller det der apparat der kan lave pommefrites af kartofler, eller de der tre gamle harddiske, hvor ens ti år gamle speciale (vistnok) ligger på?. Hvor var det lige man havde tænkt at de 8 styks 6-10 meter lange forlængerledninger med 4 gennemsnitlige strømudtag skulle plugges ind? Hvad er det der gør at man tror man helt sikkert vil stå og desperat mangle dagbogsnotater tilbage fra 1989, når man nu ikke har værdiget dem et blik siden årtusindskiftet?
Svaret er helt enkelt: man er en lallende tåbe. Jeg har taget konsekvensen. I dag røg den der tigerbalsam som jeg erhvervede mig under en skattejagt, arrangeret af en emsig eks, der forsøgte at skabe en lempelig indgang til hans 6-årige søns barneunivers, selvom han jo helt klart ikke, på noget tidspunkt, for alvor, havde forestillet sig at jeg skulle placeres netop der. Sammen med den røg så også de fleste af dagbogsskriverierne, en kæmpe taske med toiletartikler, der ellers havde resideret under sengen i et par år, en flok dåser af forskelligt tilsnit, alle tomme, – samlingen af disketter fra skabet og en sæk med gamle forsikringspapirer, bankudskrifter, lønsedler og mapper, blokke, charteks som man jo altid kan få brug for. Hvis der skulle blive undtagelsestilstand.
Med andre ord, jeg er i færd med at kaste min materielle sikkerhed til vinden.
Filed under: Uncategorized | Leave a Comment
Tags: sikkerhed, skrald, tigerbalsam
Søg
-
You are currently browsing the Roderiet weblog archives.
No Responses Yet to “Tigerbalsam og gamle kærestebreve”